Om Landsbyfællesskabet

Vi hører til blandt den tredjedel af kommunens borgere, der har valgt at bosætte sig på landet i og imellem små landsbyer, fordi vi elsker naturen, fællesskabet og nærheden.

Vi har vores familieliv, fritidsliv og for en dels vedkommende også vores arbejdsliv her. Vi tror på, at aktive og attraktive landdistrikter er grunden til, at nye familier flytter til, at der investeres og bygges nyt, og at de ældre bliver boende og har et aktivt og godt seniorliv.

Vi vil gerne bidrage til den fortsatte udvikling af Skanderborg Kommunens landdistrikter. Derfor har vi skabt Landsbyfællesskabet, som består af medlemmer fra landsbylaug, borgerforeninger og beboerråd i kommunens 42 landsbyer. Vi mødes årligt for at drøfte aktuelle, kollektive udfordringer og inspirere hinanden på tværs. Herudover har vi valgt en bestyrelse, der løbende har kontakt med politikerne og de forskellige politiske udvalg for at varetage landsbyernes interesser.

Det er vigtigt at slå fast, at der her udelukkende er tale om overordnede kollektive interesser, mens alle lokale sager fortsat varetages af den enkelte landsby, borgerforening eller lokalråd. På den måde er Landsbyfællesskabet en paraplyorganisation for landsbyernes egne foreninger, der taler ind i de overordnede politiske dagsordener på vegne af alle Skanderborg Kommunes landsbyer.

Seneste nyt fra Landsbyfællesskabets Facebook

Image

Vi vil i Gl. Rye gerne blære os med, at vi er blevet Årets Landsby 2025 i Skanderborg Kommune! Tak til Landsbyfællesskabet for at vælge os!

Vi vil i Gl. Rye gerne blære os med, at vi er blevet Årets Landsby 2025 i Skanderborg Kommune!
Tak til Landsbyfællesskabet for at vælge os!
Læs på Facebook
Solceller

Økonomi og Erhvervsudvalget har valgt at gå videre med 5 VE-anlæg, som projektudviklere har budt ind med i den åbne ansøgningsrunde. Projekterne har stor geografisk spredning i kommunen. De berørte lokalsamfund får stillet erfaren VE-rådgiver til rådighed gennem hele processen. Følgende projekter går til den videre proces: Solcelleanlæg ved Kielsgårdsvej Solcelleanlæg ved Agerskov Vindmølle(r) ved Mesing Hybrid (blanding af sol og vind) Boes og Alken Vindmøller ved Nissumgård - gerne kombineret med projektet med Vindmøller ved Gl. Gjesing (de to projekter har samme beliggenhed). skanderborg.dk/nyheder/fem-ve-projekter-prioriteret-lang-proces-foer-vi-ser-de-foerste-anlaeg 

Økonomi og Erhvervsudvalget har valgt at gå videre med 5 VE-anlæg, som projektudviklere har budt ind med i den åbne ansøgningsrunde.

Projekterne har stor geografisk spredning i kommunen. De berørte lokalsamfund får stillet erfaren VE-rådgiver til rådighed gennem hele processen.

Følgende projekter går til den videre proces:

  • Solcelleanlæg ved Kielsgårdsvej
  • Solcelleanlæg ved Agerskov
  • Vindmølle(r) ved Mesing
  • Hybrid (blanding af sol og vind) Boes og Alken
  • Vindmøller ved Nissumgård - gerne kombineret med projektet med Vindmøller ved Gl. Gjesing (de to projekter har samme beliggenhed).

skanderborg.dk/nyheder/fem-ve-projekter-prioriteret-lang-proces-foer-vi-ser-de-foerste-anlaeg 

Læs på Facebook
Landsbyfaellesskabet Logo Centret

Kære alle i landdistrikterne Vi indkalder til generalforsamling i LandsbyFællesskabet i Byrådssalen på Fælleden den 12. marts 2025 kl 17.00 - 18.00 Alle er inviteret til at deltage i generalforsamlingen - og der er ingen tilmelding. Jo flere, jo bedre. Efter Generalforsamlingen er der fællesspisning og Topmøde med byrådet, som vil være repræsenteret ved formænd og næstformænd for Byrådets udvalg. Vi i landsbyerne er inviteret til at fremlægge og drøfte forhold i den landsby / landsbyklynge, som vi bor i (inddelt i 14 distrikter) - gerne med fokus på fokus på kultur-, fritid- og idrætsliv. Der vil også blive mulighed for at diskutere udvikling, bosætning, mobilitet, klimasikring og VE-anlæg. Topmødet afholdes hvert andet år - modsat det år, hvor Landsbyfællesskabet selv holder landsbykonference. Formål at styrke dialogen med landsbyerne om initiativer og indsatser. Kl 17.00 - 18.00 Generalforsamling i LandsbyFællesskabet Kl. 18.15 - 18.45 Spisning Kl. 19.00 - 21.50 TOPmøde På Topmødet og til fællesspisningen kan der deltage op til to repræsentanter for hver landsby. Hvis man feks. kommer fra Hylke, kan man deltage med 8 personer, da Hylke repræsentere 4 landsbyer (Hylke, Brørup, Ustrup, Båstrup). Dette koordineres af de enkelte landsbylaug, borgerforeningen eller lokalråd. Så ta’ fat i din lokale forening, hvis du gerne vil med 🙂 Tilmelding til topmødet på denne mail: borgerguide@skanderborg.dk senest torsdag den 3. marts. Dagsorden for GeneralForsamlingen: https://docs.google.com/document/d/166-R_fHOu3a3g8Hv7rNuSUE43DyI8JLSOama4ulv84U/edit?usp=sharing

Kære alle i landdistrikterne

Vi indkalder til generalforsamling i LandsbyFællesskabet i Byrådssalen på Fælleden den 12. marts 2025 kl 17.00 - 18.00

Alle er inviteret til at deltage i generalforsamlingen - og der er ingen tilmelding. Jo flere, jo bedre.
Efter Generalforsamlingen er der fællesspisning og Topmøde med byrådet, som vil være repræsenteret ved formænd og næstformænd for Byrådets udvalg.
Vi i landsbyerne er inviteret til at fremlægge og drøfte forhold i den landsby / landsbyklynge, som vi bor i (inddelt i 14 distrikter) - gerne med fokus på fokus på kultur-, fritid- og idrætsliv. Der vil også blive mulighed for at diskutere udvikling, bosætning, mobilitet, klimasikring og VE-anlæg.
Topmødet afholdes hvert andet år - modsat det år, hvor Landsbyfællesskabet selv holder landsbykonference. Formål at styrke dialogen med landsbyerne om initiativer og indsatser.
Kl 17.00 - 18.00 Generalforsamling i LandsbyFællesskabet
Kl. 18.15 - 18.45 Spisning
Kl. 19.00 - 21.50 TOPmøde
På Topmødet og til fællesspisningen kan der deltage op til to repræsentanter for hver landsby. Hvis man feks. kommer fra Hylke, kan man deltage med 8 personer, da Hylke repræsentere 4 landsbyer (Hylke, Brørup, Ustrup, Båstrup). Dette koordineres af de enkelte landsbylaug, borgerforeningen eller lokalråd. Så ta’ fat i din lokale forening, hvis du gerne vil med 🙂
Tilmelding til topmødet på denne mail: borgerguide@skanderborg.dk senest torsdag den 3. marts.
Dagsorden for GeneralForsamlingen:
https://docs.google.com/document/d/166-R_fHOu3a3g8Hv7rNuSUE43DyI8JLSOama4ulv84U/edit?usp=sharing
Læs på Facebook